Spil test af Magic Maze

Spileksperterne siger…

Jane går under navnet WorldofJane på Instagram og bor med sin skønne familie i Aalborg. Når de tager på ferie, pakker de spil- og nyder godt af spil under voksentiden, de har sammen!

Jane skriver på sin Instagram:

“Vi er sådan nogle typer, der godt kan li’ at spille brætspil og vi har fået lov af teste dette Magic Maze fra @humorkassen. Det er et samarbejdsspil, hvor man ikke kommunikerer med ord 😀

Man har forskellige handlinger og skal styre 4 helte rundt i et butikscenter og ud igen.

Vi har spillet det et par gange og det er faktisk ret sjovt og en anderledes og udfordrende måde at samarbejde på. Jo mere man spiller, jo mere kan man udvide spillet og sætte nye scenarioer og regler op.

Så i takt med, at man bliver bedre til spillet, bliver det også mere udfordrende. Det er faktisk ret underholdende og sætter gang i de små grå og så er der dejlig ro så man kan tænke sig om. 😀

 

Spil Magic Maze og bliv klar over stor meget det egentlig kræver af hinanden at samarbejde. Kommunikation fylder nemlig meget – og det må I pludselig ikke bruge. Bliv bedre til at aflæse kropssprog – bare ved at tage et spil Magic Maze. Om og om igen 😉  Det forbedrer dine evner i at samarbejde, selv uden kommunikation og tale. Blot via kropssprog.

Spiltest af Magic Maze

Om spillet

8 år +
1-8 spillere
15-30 minutters spilletid
Spillets indhold er på dansk


Efter at have mistet alle deres ejendele må de fire helte røve et lokalt butikscenter, så de kan få det nødvendige udstyr til deres næste, store eventyr. I skal derfor samarbejde og hjælpe hinanden og komme ud i en fart.

Uden at kommunikere med hinanden!

Stir intenst på hinanden eller placer “Gør noget!”-brikken foran spilleren og håb på en reaktion!