Spiltest af Dobble

Spileksperterne siger…

Stephanie går under navnet morogliam på Instagram og har blandt andet sin egen blog. Herpå har hun skrevet en anmeldelse:

“På hvert kort er der en række symboler og uanset det næste kort er der altid noget der passer sammen med det forrige.
Jeg opdagede faktisk at jeg ofte i “kampens hede” ikke kunne huske hvad nogen af symbolerne hedder.

Finder du symbolet først (og siger det højt) – vinder du! Du skal altså være rimelig god til at se dobbelt ?

Stephanie fortsætter:

Jeg endte med at spille spillet med Athena 10 gange i går og da jeg så sagde vi holder lige en pause gik hun til farmor. “Det er bare så sjovt, vil du ikke prøve farmor” og så fik hun lokket farmor med også ? […] 

Spillet biddrager også til at udvide ordforrådet og ordøvelse hvilket er super godt nu når Liam er blevet tilkoblet en talepædagog og ordforståelse og øvelse er en blevet en mere intens del af hverdagen.

spillet får top karaktere fra os, både fordi det er et spil der ikke tager mega lang tid så koncentrationen skal ikke være så langvarig og fordi det er rigtig sjovt og kan spilles af næsten alle aldre.

Læs med på Stephanies blog og lær mere!

Om spillet

Er du hurtig, opmærksom og har styr på dine reflekser? Lad det komme på en prøve!

6 år +
Til 2-8 spillere
10 minutters spilletid
Spillet er med nordiske spilleregler


Dobble er et spil, der minder om Vildkatten på mange måder – her får du i stedet 5-i-1 spil. Her er ikke en spilleplade, men kort med symboler, som I skal matche med hinanden!

Stephanie har yderligere sendt os følgende:
“Spillet duble er et spil som handler om genkendelighed og hurtighed. Det er et spil som jeg fandt interessant at inddrage i mit arbejde med eleverne i SFO´en fordi, at det kan bidrage til at udvikle dem kognitivt og sprogligt ved at lave nogen få simple regler.

Kort om spillet: Spillet indeholder 53 runde brikker med et x antal figurer på hver brik. På hver brik er der altid en der matcher med den næste uanset hvilken rækkefølge kortene kommer i. Det handler derfor om at lokalisere den matchende figur, ved at pege eller sige navnet på figuren. Jeg gjorde det klar at man ikke måtte tage brikkerne som stik med mindre man sagde navnet på figuren. Eks. Er der et spørgsmålstegn på nogen af brikkerne.

Spillet inddragede jeg i SFO tiden med fokus på den 2 sprogene pige jeg arbejde med i skole tiden. Efterhånden kom flere elever til og ville gerne være en del af spillet. Efterhånden som der kom flere til, trak jeg mig lidt tilbage for at observere på hvordan spillet forløb. Jeg observere blandt andet at min fokus person ikke var lige så hurtig til at sætte navn på de matchende ting, hvilket jeg ikke så som om, at hun ikke så tingene men at hun ikke kunne sætte ord på. Men jo mere det blev øvet jo hurtigere blev hun.”