108 nye ord til Tegn og Gæt

Tegn og Gæt er et klassisk og sjovt spil for alle aldre. Uanset om man leder efter et spil, hvor alle kan være med eller et spil, der skal være en ice breaker til sommerfesten på jobbet, er Tegn og Gæt et skønt valg.

Tegn og gæt

Du får nemlig mulighed for at have det sjovt med venner og familie, mens du udvikler dine evner.. eller du forsøger i hvert fald at udvikle dine evner til at tegne, mens du tester dig selv! Kan du bare godt lide tegnespil, så kan du læse om en samling af de bedste tegnespil.

Tegn og Gæt regler

I Tegn & Gæt handler det om at bruge fantasien. Det er både den, der skal tegne og den, der skal gætte, som skal i gang på øverste etage!Tegn og gæt regler

For du kan nemt risikere at komme ud for ordsprog, der først rigtigt bliver skøre, når de skal tegnes. For det synes måske nemt nok at kaste håndklædet i ringen, men er det også nemt at tegne? Eller Frikadellens flugt over plankeværket? Pyyyh!

Gør jer klar ved at blande kortene før I starter. Del jer også op i hold, så I kan begynde! Aftal også hvor lang tid I vil spille. Skal det opgøres på omgange – som at hver spiller tegner 8 gange – eller opgøres det på tid – som at I spiller i en time?

Forbered nu jeres hold!

For nu skal første tegner i gang! Få spillebrikkerne sat på start og I kan starte. Husk at I skal skifte tegner efter hvert terningkast på holdet.
.

Tegn og gæt PlatiniumKast terningen og flyt nu jeres spillebrik over til det, terningen viser. Terningen viser både farve og symbol, så I kan se hvor lang tid I har og hvor I skal flyttes hen. Der er fire kategorier, som du ser på billedet her ovenfor, som I kommer ud for i spillet.

Hvad betyder 2 x tid og 1 x tid? Det betyder hvor lang tid jeres hold får til rådighed. 1 x tid er en gang af minutglassets tid, så I kun har mulighed for at gætte før timeglasset løber ud.

Får I 2 x tid, må timeglasset vendes én gang efter det er udløbet og I må flytte spillebrikken to gange frem til den farve, terningen viser..

I spillet må I ikke bruge bogstaver eller tal. Tegneren må kun svare ‘ja’ eller ‘nej’ på spørgsmål. Når tiden er udløbet, skal tegneren stoppe og holdet skal komme med sidste gæt omgående.

Men hvordan får vi point?
  • Svarer holdet rigtigt på hvad tegningen forestiller inden for den tilladte tid, får holdet 5 point.
  • Svarer holdet ikke rigtigt, får først modstanderholdet til venstre (hvis der er flere modstanderhold) chance for at gætte. De må kun komme med ét gæt og det skal være omgående.
  • Svarer de forkert, går turen videre til næste hold.
  • Svarer et modstanderhold rigtigt, får de 2 point.
  • Hver gang dit hold passerer mål, får I 5 point.

Når spillet er slut, tælles pointene op, og holdet med flest point har vundet spillet.

Gode ord til Tegn og Gæt

Måske du vil lave dit eget spil Tegn og Gæt eller du vil krydre det med nye ord? Det kan være I allerede har været igennem de 480 kort med næsten 2000 forskellige tegneopgaver, så kan I snildt tage et kig på vores 108 nye ord.

Vi har inddelt de nye ord til Tegn og Gæt i fire forskellige kategorier. På den måde kan I spille med en sværhedsgrad fra let, mellem til svær. I vil også kunne krydre jeres aften med venner til ord kun for voksne. Disse ord er nemlig hentet med inspiration fra Alias Late Night og Superfight for at finde nogle super sjove – og voksne – ord.

Du kan downloade PDF med ordene nedenfor. Endelig print dem ud og klip ordene ud, så du på den måde ikke allerede kender ordene på forhånd. Det giver dig nemlig en fordel – at du ikke kender ordene – da tegningerne ellers hurtigt kan blive gættet! Måske.. Alt efter hvor god en Picasso, vi har med at gøre! Hihi!

Vi kan også hjælpe jer med at planlægge en sjov spilleaften, og vi kan også give jer idéer til underholdning til festen. Endelig tag et kig i vores fest og farver kategori og lad jer inspirere. I finder også beer pong til festen her.

 

God fornøjelse med jeres nye ord til Tegn og Gæt!