Julegaveidéer med brætspil

Julegaveidéer med brætspil

Julegaver er, for nogen, højdepunktet for julen og juleaften. Derfor er det med at være kreativ og finde inspiration til julegaver, som rammer plet og gør modtageren glad. For os i Humorkassen er brætspil en af de gaver, der bliver ved med at give og give. Brætspil rummer tid med gode venner eller familien for en stund med nærvær og hygge. Dét skaber minder og det er, for os, også den gode julegave til ham eller til hende.

Læs derfor vores julegaveidéer med brætspil til ham, hende, mor, far eller børnene her i blogindlægget. Vi har samlet vores bedste idéer til at give som den bedste julegave.

God fornøjelse.

Julegaveidéer til familien

Ka Pai

Spillet Ka Pai er ideelt som familiespil – specielt mens I slår mave efter julemaden før I begynder på desserten 😉 I skal spille på samme tid, men mod hinanden med hvert jeres ark. På skift skal en af jer nemlig rulle med terninger med symboler, som hver af jer skal notere på sit spilleark. Det er med at placere terningens symboler på bedst vis, så du har tre i træk. Det giver point og giver dig en fordel senere i spillet.

Ka Pai ekstra scoreblokke julegave idéer til gaveKa Pai

For den af jer, der samler flest symboler i grupper (altså de tre i træk) og skaber en forbindelse ind til totems, som der er på spillearkene, står til at sejre i spillet. Hvis altså du er heldig.

Ka Pai er dansk designet og tager cirka 15 minutter at spille. I kan spille med fra 8 år med 1 til over 10 spillere. Vi har danske spilleregler, som I kan downloade på spillets beskrivelse her.

Time's Up

Time’s Up Party lader jer udfordre jer i at huske og gætte karakterer! I har fire runder med forskellige discipliner til at gætte den håndfuld karakterer om og om igen – i hold.

Det lyder måske ret let…

men runderne gør det svært. Første runde lader jer teste jeres basis viden om forskellige karakterer. Dem, I gætter rigtigt, skal I bruge spillet igennem. For i anden runde må der kun siges ét ord for karakteren, som fungerer som den ene ledetråd, som gætterne skal gætte ud fra.

time's up party festspil familiespil selskabsspil brætspil quizspilTime’s Up Party

I tredje runde må der ikke gives ord som ledetråde. I stedet er det tilladt at bruge lyde eller mime karakteren på kortet. Nå ja, I spiller på tid i hver runde og har 30 sekunder til at gætte så mange karakterer som muligt!

Der er også en fjerde runde,

hvis I bare rocker karaktererne, så lyder Time’s Up Party som noget for jer? Så læs mere om fjerde runde her. I kan være med fra 12 år og spille 4-12 spillere. Indholdet er på dansk og spillet tager ca. 30 minutter.

Quizzone Skills

Quizzone Skills er et sjovt og anderledes quizspil, hvor I skal bruge jeres færdigheder. Det er altså ikke nødvendigvis spørgsmål, I skal bruge jeres paratviden til.

Derimod er det mere dig selv, som kommer på prøve med at løse gåder, huske sangtekster, udregne, tænke ord og bogstaver. For hvor mange konsonanter er der i “sommerforelskelse“?

quizzone SKILLS julegaveideer familiespil quizspilQuizzone SKILLS

Du bliver trænet i at holde hovedet koldt, for du skal bruge alle hjerneceller til at komme foran. Selvfølgelig mens du er under tidspres.

Quizzone Skills er på dansk og tager cirka 30 minutter. I kan være med fra 15 år og spille fra 3-5 personer. Find også Quizzone Stories, som kommer fra samme udgiver!

Julegaveridéer til hende

Right or Wrong

Right or Wrong er et sjovt quizspil, hvor I med garanti kommer på opgave. I skal forsøge at gætte om spørgsmål på spillekortet er rigtigt eller om det bare er noget vrøvl, og dermed er helt forkert. Deraf spillets navn Right or Wrong. Vil du læse en anmeldelse af spillet, så læs med her.

right or wrong selskabsspil gode brætspil venner spil quizspil

Right or Wrong

Spillet giver anledning til at snakke om alt mellem himmel og jord, for kun en rigtig klogeåge eller gammelfar, der sidder med hovedet begravet i et leksikon, vil kunne svare korrekt på hvert spørgsmål.

Jo flere påstande, du kan regne ud, jo flere point får du. Så er du tæt på en sejr! Spil fra to spillere og lad familien eller vennekredsen spille med. Right or Wrong tager cirka 15-45 minutters spilletid og indholdet er på dansk. Spillere kan være med fra 15 år, mens I quizzer løs.

EGO

EGO brætspil er en hel serie af spil med forskellige temaer. Her findes udgaven i rød, grøn, blå og gold, som alle er et kæmpe hit.
Ego rød humorkasse selskabsspil forskel på ego julegaveidé med brætspil venner parmiddag
Dog kan det godt være lidt svært at finde hoved og hale i hvilket spil, der er til venner eller familie, så er du i tvivl, så læs med i vores blogindlæg. Her kommer vi ind på forskellene i spillene og giver eksempler på spørgsmål, du møder i hvert enkelt spil.

EGOs formål

Formålet med hvert EGO spil er at sætte sig selv, sine venner eller familie i den varme stol. Kortene i spillet giver jer spørgsmål, der handler om alt mellem himmel og jord. For hvor stort er dit ego, hvem har nemmest ved at tilgive eller hvem var mest forkælet som barn? Det er nogle af spørgsmålene, I møder i nogle af spillene.

EGO spillene varer fra 15-45 minutter, men I kan sagtens spille i længere tid, da der er så meget indhold i form af spørgsmål med. Alderen på spillene varierer fra spil til spil. I EGO blå kan man være med fra 8 år, mens EGO rød, Grøn og Guld kræver at man er 15 år. Indholdet er på dansk og I kan være alt fra to til fire eller seks spillere.

Just One

Just One er et sjovt samarbejdsspil kombineret med et selskabsspil og med en snert quizspil. Det er nemlig en hjernevrider at skulle igennem, mens man skraldgriner!

Just One eksempel kort brætspil tegnespil selskabsspil quizspil julegavidé værtindegaveJust One

Det handler om, at en af jer skal være rundens ‘gætter’. Gætteren vælger et af de fem ord på sit kort – uden at se dem – som resten af spillerne nu skal give ledetråde til. Ledetrådene må ikke være det ord, som står på kortet og I skal samarbejde – uden at snakke sammen – i at vælge forskellige ledetråde. Har I ens ledetråde.. ja, så bliver de udelukket fra spillet!

Ordet, der skal gættes, kan være ‘Barbie’, så alle spillere skal nu finde på og skrive hvert sit bud. Man kan skrive ‘Ken‘ – men skriver andre det samme? Og hvad, hvis du vil skrive ‘dukke‘? Vil gætteren gætte det, hvis du skriver ‘Skipper’, som er Barbies lillesøster? Dér er masser af overvejelser!

Just One er til 3-7 spillere, som kan spille med fra 8 år og op. Spillet er på dansk og I kan uden problemer spille 20 minutter – eller mere.

Julegaveridéer til ham

Pick Your Poison

Pick Your Poison er et voksenspil i form af “Hvad vil du helst”-situationer, du skal vælge imellem. Hver runde har en dommer, som vælger første scenarie. Det er scenarie A.

Resten af jer skal nu finde et kort, der matcher så godt som muligt A-kortets scenarie ud fra kort på hånden. Det kan være lidt svært, men indimellem opstår der virkelig pest eller kolera situationer.

Dommeren læser alle forslagene igennem og vælger sin favorit. Det er nu B-kortet og I skal nu til at tage et afgørende valg. For everything good comes with a cost – og hvad er du mon villig til at leve med?

Pick Your Poison julegaveidéer med brætspil festspil kortspil drukspil selskabsspil spil med vennerPick Your Poison

I får grint igennem, for hvis én af jer er uenig med resten af flokken, så skal det da uddybes! Skab de sjoveste scenarier og grin hele aftenen igennem.

Pick Your Poison kan spilles af 3-16 spillere over 12 år. Vælger I NSFW udvidelsen også, skal I være opmærksomme på at alderen stiger til 17 år grundet  de slibrige kort, I får med. Spillet tager cirka 30-60 minutter og er på engelsk. Spillet er en sjov julegaveidé med brætspil til den unge, der elsker at bruge tid med venner eller som en sjov gave til den i flokken, der elsker at grine højt. Og længe.

Kitten Casualty

Kortspillet Kitten Casualty er et hylendemorsomt spil fuld af uregerlige katte. For i spillet lever du – ellers dør du, fordi en af de andre er hurtigere end dig til at hidkalde sig The Dark Overlord. 

Kitten Casualty NSFW kortspil festspil drukspil druklege julegave mandelgaveKitten Casualty

Tilføjer du Not Safe For Work-udvidelsen ser du katte, som ovenstående billede. Der er ikke sparet på de slibrige detaljer med hvad kattene kan finde på! Så længe du formår at være den første til at få 10 point – eller alle fem dele af den legendariske Kitten Lord, så er du godt på vej. Ofre dine katte, skip en andens tur eller snup en af de andres kort med The Crazy Cat Lady.

Kitten Casualty festspil drukspil julegaveidéKitten Casualty er til dem, der kan lide kortspil og leder efter noget nyt. Spillet er en god start før man spiller Unstable Unicorns eller Exploding Kittens, der indeholder flere mekanismer for at ødelægge spillet for hinanden.

Kitten Casualty er til spillere over 14 år, hvor I kan spille 2-5 sammen. Spillet tager cirka 15 minutter og indholdet er på engelsk. Humorkassen er eneste forhandler i Europe af Kitten Casualty.

EXIT

EXIT har en hel serie af spil, som alle hører under et escape room spil. Det er spil, hvor du og dine medspillere sammen skal løse en gåde og et større mysterie for at spillet ‘går op’. I nogle scenarier skal I kæmpe for at komme ud af Det Hemmelige Laboratorium eller komme væk fra Den Glemte Ø.

EXIT: Den forladte hytte EXIT 1: Den Forladte Hytte brætspil julegaveideer med brætspilEXIT

Hvert spil har et nyt scenarie, som I skal løse. Gerne husk en blyant og en notesblok. Der er nemlig meget at huske og holde styr på, Serien får din hjerne til at samle sig om de mindste detaljer – for derefter at eksplodere i flere dele. Du skal tænke nyt og anderledes alt efter hvilken sværhedsgrad, du får fingrene i.

Find EXIT-serien her

Der er ikke et spil, som er “bedst” at starte med, da alle har forskelligt tema, så bare giv los i juledagene! Ellers kan du læse om forskellen på EXIT og et andet escape room spil lige her. Læs op på hver enkelt spil for at se sværhedsgrad, spilletid, antal spillere og alder. Sprogets indhold i spillene kan også variere.

Julegaveridéer til børnene

Jungle Speed

Spillet Jungle Speed er en gammel klassiker, men som er kommet i nye klæder. Kender du det ikke, så lad os opridse spillet engang. Du vil komme til at blive testet på din reaktionsevne, din opfattelsesevne og på hvor hurtig du er. For i hver runde, når I vender et kort, så gælder det om at være klar, parat til start!

Junglespeed familiespil børnespil aktivitetsspil jungle speed jungle fart spedJungle Speed får gang i jeres reflekser, mens der opstår en pirrende stemning, hvor pulsen stiger! I kommer nemlig på opgave, hvor hele hovedet kommer i brug. For du skal være opmærksom, hvis du vil være den første til at snuppe totemet i midten af bordet!

Men hvordan?

Når to af jer har et matchende symbol på jeres spillekort, er det med at være den af jer, som kommer først og snupper totemet! Så må du nemlig komme af med dit spillekort for runden – og det samme må de andre. Ja, selvfølgelig får taberen af runden alle kortene og er nu længere fra at vinde hele spillet!

Jungle Speed er super til 2-10 personer fra 7 år. Spillet tager cirka 15 minutters spilletid og har en dansk spillemanual. Dyst og se om du er hurtigst!

360° Dobble

Dobble 360 ° er en lillesøster til spillet Dobble, som udfordrer jer på observationsevner og hukommelse. Spillet – faktisk begge spil – egner sig perfekt som inventar til sommerhus eller til juledagene. Det kan udfordre de ældre i familien, mens de yngre kan have en fordel i reflekser og observationsevner.

Dobble 360 grader double doubbel duble dobbel kortspil brætspil spil til børn børnespil julegaveidéDobble 360 °  udfordrer endnu mere på observation og årvågenhed, fordi kortene nu samles i et totem, som drejer rundt! Den har to hastigheder, der kan træne jeres opmærksomhed endnu mere end før.

Spillekortene indeholder otte symboler, hvor der i alt er 57 forskellige symboler. I spillet er der 55 spillekort, hvor alle symboler er helt forskellige fra det klassiske spil Dobble.

Dobble 360 °  kan spilles af 2-6 spillere fra 6 år og varer cirka 15 minutter. Spillereglerne er nordiske, så læs op på dem og lær de forskellige måder at spille på! Vil du blive klogere på det klassiske Dobble, så læs med i vores spiltest og anmeldelse her.

Diamant

Diamant er et sjovt familiespil, der udfordrer jer og kan spilles flere gange – uden at I oplever samme scenarie. Diamant er et spil, man kalder “push-your-luck”, fordi man skal satse i spillet. Satse hele sin gevinst eller gemme dem, men gemmer man må man indimellem nøjes med en lille skat i forhold til hvad de andre kommer med.

Diamant familiespil brætspil humorkassenÅh åh. Som rigtig opdagelsesrejsende ved I aldrig om jeres grotte styrter ned i jeres søgen efter diamanter og skatte i spillet Diamant.

I vil opdage, at jo længere I kommer ind i grotten mørke, jo flere skatte gemmer der sig. Men med de skatte, kommer der også flere fælder. Nogle af jer vil måske gå ud af grotten ud til jeres lejr tidligt i opdagelsen. Det kan vise sig at være deres største fejltagelse i spillet.

For måske de store skatte, som skal til deling mellem jer i grotten, gemmer sig længere inde. Det er aldrig til at vide.

Diamant er et sjovt familiespil, ligesom det egner sig som selskabsspil, da I skal være klar med en strategi for at samle flest diamanter. I kan spille 3-8 spillere fra 8 år og kan hurtigt bruge 30 minutters spilletid. Spillets indhold er på nordiske sprog.

Hermed er du kommet til vejs ende for vores julegaveridéer med brætspil. Mangler du mere inspiration, hjælper vi gerne. Vi har et væld at brætspil, der kan give underholdning til familie- eller kollega julefrokosten også.

Kan du ikke helt kende forskel på HINT, døjer du med at kende forskel på Monopoly og Matador eller søger du inspiration fra andres køb? Så læs endelig med!

Søger du en serie af brætspil, så kan vi anbefale Ticket to Ride for familien, Vildkatten for børnene, fest og farver til vennerne og escape puzzles til dig, der vil fokusere.

Brætspil som julegave

Julegaver til hende, til ham, til svigermor, til børnene eller til familien kan rumme mange timers sjov og hygge, hvis I giver brætspil. Inspiration til julegaver kræver derfor god research for at finde den perfekte gave og for at ramme plet. Brainstorm og vær kreativ. Husk endelig at skrive dine ønsker for brætspil ind i Ønskeskyen.